Da jeg først havde opdaget, at Frenja ikke var en hest der ”bare” lod sig træne på traditionel vis, dvs. hvor man kunne bygge videre på allerede indlærte grundsignaler, indlært vigen for pres, elementær miljøtræning og tillidstræning – men at hun havde behov for både at starte helt forfra, og at møde en helt anderledes træning for ikke at blive en alt for nervøs, reaktiv, potentielt farlig hest at ride – da startede jeg på noget, som jeg ikke anede hvor skulle føre hen.
Noget sagde mig, at det ville være godt at træne nye ting gennem leg. For det mindede hende ikke om tidligere træningsmetoder, det måtte kunne foregå uden at lægge pres på hende.
Dette førte mig til en undersøgelse af Parelli horsemanship, hvilket i begyndelsen var fint. Problemet er bare, at også denne form for horsemanship, hvor legende den end kan se ud, træner hesten med netop pres. Træneren er overhest, boss, og virker et signal ikke, så forstærkes det (negativ forstærkning) indtil hesten reagerer.
Parelli-øvelser havde jeg god erfaring med, så længe jeg ikke anvendte negativ forstærkning, men opmuntrede, opfordrede Frenja til at gøre noget, og belønnede hvis hun gjorde det (tit efter overvindelse, fordi hun i starten var bange f.ex.) Det var en slags ”omvendt Parelli”. Uden at vide det, var jeg altså inde i området ”positiv træning”, træning baseret på positiv forstærkning. Den havde jeg ikke kendt til før. Man kan også kalde det clickertræning uden clicker.
I dag, efter ca. 1 ½ år med forskellig træning, træner jeg udelukkende med positiv forstærkning. Det er vejen frem for Frenja og mig, og det er en vej med mange udviklingsmuligheder.
Det hele starter med at finde ud af, hvordan man får en hest der er afslappet, rolig, glad, fysisk i balance, med lyst til at lære nyt.
Og så handler det om at kende de muligheder og begrænsninger som årstid, vejr, sted, fysiske omgivelser, opstaldning, hesteflok m.m. giver, og få det bedste ud af det hele – set fra hestens synsvinkel.
For at få en idé om hvad min træning med Frenja fundamentalt set går ud på, har jeg fået optaget en lille introduktionsvideo, der viser nogle af de første skridt vi har taget. Der er meget beroligende tale, ros og kropskontakt. Noget virker som respons (i stedet for et clickersignal f.ex.), noget virker tryghedsskabende, osv. Til slut i videoen forklarer jeg lidt om, hvad vi har lavet.