Albert Einstein skrev: The intuitive mind is a sacred gift and the rational mind is a faithful servant. We have created a society that honors the servant and has forgotten the gift.
Intuition er der talt og skrevet meget om. Uden at den rigtig er indkredset og ”opdaget”. For den har mere med en 6. sans, en over-sans, ekstra-sans at gøre, end med de 5 sanser, der lettere kan bestemmes og undersøges. Den opererer i hemmelighed og pludseligt.
Hvad har intuition med videnskabelig kreativitet at gøre? Og med kunstnerisk kreativitet? Intuition er en gave, et redskab der tilbydes og gribes, ud af den blå luft, tilsyneladende. Og dog, et forarbejde forudsættes. Men hvilket forarbejde?
Det er op til modtageren, hvad redskabet skal bruges til, eller om det skal ignoreres.
Er intuition en evne, der skal plejes og trænes? Er det en evne, alle potentielt er i besiddelse af? Mere eller mindre, ville en psykolog som C.G. Jung sige. Nogle har fra naturens side, eller via den første prægning i livet, en stærkt udviklet intuition. Andre opdager den aldrig.
Intuition kan ligne en ”zen”-oplevelse, i sin pludselighed. Den får bevidstheden til at springe, det ligner ikke noget målbart, fristende at se det som en slags kvantespring, lige så svært at beskrive.
Springet giver ideen, forståelsen. Ikke-rationelt, eller over-rationelt.
Psykologisk forståelse handler meget om viden, erfaring og empati. Men intuition gør vejen til en anden/en fremmed bevidsthed, meget kortere.
I en skriveterapi, der bruger det både kreativt og bevidst formede sprog som medie og metode, har intuitionen en vigtig rolle. Når den indfinder sig, er det med en sikkerhed, en nødvendighed, som siger: det kan ikke være anderledes. Der er en klar forståelse. ”Du skriver, jeg forstår, du forstår, vi er sammen om bevægelsen videre, samlet går vi, og kan ikke gøre andet”.