“Susan” er en kvinde midt i tyverne, med en middellang uddannelse, hun er single og har ikke børn.
Hun skrev til mig, at hun led af angstanfald og nedtrykthed. Det var svært for hende at holde sammen på hverdagen, og hun følte sig isoleret.
Jeg bad hende om at beskrive sin situation lidt nærmere. Da fortalte hun, at hun havde slået op med sin kæreste gennem flere år, og hun følte, det var det samme i forhold til andre mennesker, at hun brændte broer af, samtidig med hun blev mere og mere ked af det. På arbejdet kunne hun pludselig begynde at græde, uden nogen konkret grund.
Den første opgave hun fik i sit skriveforløb var: At beskrive en normal dag, en dag midt i ugen f.eks., fra hun stod op til hun gik i seng. Hvad hun gjorde, følte, tænkte.
Af hendes besvarelse fremgik det, at visse tanker og spekulationer kørte i ring og prægede hendes dag meget.
Derfor blev den anden opgave: I en kort stikordsform at beskrive det, som føltes mest væsentligt for hende. Og herefter, også i en kort og konkret form, at definere for sig selv, hvad pligt og ansvar betød for hende.
Ved hjælp af arbejde med ordenes/tankernes form og struktur, gennem flere sammenhængende opgaver, blev disse emner belyst, og sammenhænge erkendt på en ny måde.
Senere tog vi fat på følelserne omkring hendes brudte forhold, og brudte relationer i det hele taget. Igen på en måde, hvor arbejde med ordenes form blev til arbejde med perspektiv, som igen blev til arbejde med følelsesstrukturer og smertepunkter.
Susans skriveforløb omfattede 12 opgaver – der bevægede sig meget forskellige steder hen, men især ind imod nogle centrale spændinger, som forårsagede nedtrykthed og angst. Det var muligt for hende, gennem skriveprocessen, at finde redskaber til at møde og genkende sine følelser på en anden måde, til at opdage nye kræfter i sig selv, og til at skelne imellem hvad der var egentligt (hendes egne tanker, følelser og behov), og uegentligt (andres domme om hende f.eks.).
Forløbet foregik hovedsageligt som mailudveksling, med en enkelt skype-konsultation undervejs.
Susans angstanfald forsvandt stort set i løbet af de fire måneder, og hun følte sig mere i balance. Hun blev også mere tryg ved at tage på arbejde og møde andre igen.
Det kan være, Susan beslutter sig for endnu et skriveforløb. Det kan også være at hun synes, hun kan fortsætte dialogen med sig selv på egen hånd. Hun har fundet en ny styrke til at komme videre.