Det er næsten december, vinter, mørkt og mørkest, og så trækkes man alligevel tilbage for at miste tidsfornemmelsen og blive mindet om, at “septembernætter” kan ligne vinternætter.
Netop dette er et af poesiens adelsmærker: evnen til at ophæve egen og andres normal-tid, blive udstrakthed, dybde, rum, bevægelse, rejse.
Shadi Angelina Bazeghi bidrager her til Underhuset Undercover med et videodigt over tekst fra en længere komposition med titlen ABSINT.